Det går tilsyneladende i det rigtige retning i uroplagede Irak.
Her har man fra officielt hold netop lagt tallene sammen og opgjort 2011-statistikken over dræbte efter terrorangreb, blodige sammenstød og andre voldsepisoder.
Og dødstallet er faldet rimeligt markant i året, der gik, hvis man sammenligner med de foregående år.
I alt 2645 mennesker mistede livet i 2011 som følge af voldsepisoder, viser de sammenlagte tal fra det irakiske sundheds-, indenrigs- og forsvarsministerium.
Det er knapt 1000 mennesker færre i forhold til 2009 og 2010.
Og sammenligner man med blodbadet i år 2007, hvor brutale, sekteriske angreb hørte til dagens orden, er faldet i dødstallet endnu mere slående:
Dengang mistede 17.956 mennesker livet som følge af voldelige hændelser.
Ifølge de officielle dødstal markerer december 2011 sig som en de roligste måneder siden invasionen i 2003. 155 irakere mistede livet: Heraf 90 civile, 36 politifolk og 29 soldater.
USA's hær har nu trukket sig hjem fra Irak, hvor 4474 amerikanske soldater har mistet livet på krigsskuepladsen i kølvandet på invasionen, der førte til eneherskeren Saddam Husseins fald.
På et tidspunkt var der udstationeret mere end 170.000 amerikanske styrker i landet på 505 militære baser, men nu har USA kun 157 soldater tilbage på irakisk territorium for at træne deres allierede.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker