Dødstallet i Italien er oppe på 290 efter skælvet
Lederne fra Rom er kommet til jordskælvsområdet, hvor der er statsbegravelse af ofre for jordskælvet.
Der er landesorg i Italien lørdag, mens indbyggere i jordskælvsområdet begraver 35 af de op imod 300 mennesker, der omkom, da skælvet ramte natten til onsdag.
Ofrene lå i trækister i sportshallen i byen Ascoli Piceno, hovedstaden i Marche-regionen i den centrale del af Italien.
Navnene på ofrene blev læst op ved en ceremoni, mens hundredvis af andre stod i stilhed uden for.
Der var tale om en statsbegravelse, og i sportshallen var foruden pårørende til dødsofrene også præsident Sergio Mattarella, premierminister Matteo Renzi og andre ledende italienere.
Imens siger myndighederne ifølge de internationale nyhedsbureauer, at det samlede dødstal nu er oppe på 290.
Mens ceremonien i sportshallen var i gang, fortsatte redningsmandskaber med at kæmpe sig igennem murbrokkerne fra de sammenstyrtede bygninger efter jordskælvet i den værst medtagne by i området, Amatrice.
Redningsfolkene er dog klar over, at håbet om at finde flere overlevende efterhånden svinder.
Natten til lørdag blev der fundet yderligere ni omkomne i Amatrice, herunder tre i ruinerne fra Hotel Roma.
Alene i denne by er 230 af de mange omkomne fundet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned