Dødstallet efter stormen Washi og de efterfølgende oversvømmelser i Filippinerne overstiger 900, siger en regeringstalsmand ifølge nyhedsbureauet AFP.
Benito Ramos, der er leder af landets nationale ulykkesråd, fortæller, at man nu har kendskab til mindst 927 omkomne, og at dødstallet ganske sikkert vil stige i de kommende dage.
Filippinske redningsfolk har kæmpet sig frem i mudder og stanken af død for at hjælpe de overlevende.
Regeringen i Manila og Røde Kors har appelleret om hjælp for at kunne føde og huse flere end 35.000 mennesker, der har klumpet sig sammen i evakueringscentre på øen Mindanao.
I alt er mere end 88.000 mennesker berørt af stormen.
Filippinsk Røde Kors oplyser, at mere end 800 fortsat er savnede.
Stormen Wasi ramte Mindanao fredag og gik hårdt ud over havnebyerne Cagayan de Oro og Iligan på den nordlige del af øen.
Borgmesteren i Cagayan de Oro, Vicente Amano, siger, at han alene i sin by regner med, at dødstallet vil overstige 500.
Filippinernes præsident, Benigno Aquino, har beordret en gennemgang af landets civilforsvar efter en stribe rapporter om, at beboere i katastrofeområdet var helt uforberedt på den tropiske storm.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker