En voldsom brand rasede mandag i store dele af en 28-etagers bygning i Shanghai. Dagen derpå er dødstallet steget til mindst 53 personer, mens 70 er blevet behandlet for deres skader som følge af den voldsomme brand.
- Sådan en skrækkelig scene hører hjemme i bøger, ikke i det virkelige liv. Jeg kunne knap tro mine øjne, siger et vidne til det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.
Branden lagde en stor tyk røgsky ud over mange af de tæt befolkede kvarterer i Kinas største by og handelsmæssige centrum.
Nogle af beboerne i den brændende bygning flygtede ud på et bambusstillads, der omgav højhuset. En helikopter firede en enkelt brandmand ned på taget.
Det 28 etager høje hus ligger i et af de tættest befolkede distrikter i Shanghai. Der var et vedligeholdelsesarbejde i gang i højhuset, da branden brød ud ved middagstid.
Myndighederne har endnu ikke et bud på, hvordan branden er opstået. Regeringen har slået fast, at man har iværksat en tilbundsgående undersøgelse, og at enhver, der har et ansvar for branden, vil blive straffet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker