Dødstallet er steget efter ulykken i Cambodjas hovedstad Phnom Penh, hvor folk blev trampet ihjel under en festival mandag.
Myndighederne opgør nu antallet af omkomne til 456, siger landets socialminister, der leder det udvalg, som arbejder på en redegørelse af tragedien.
- Efter hver provins har indrapporteret til udvalget, er det totale antal nu 456, siger socialminister Ith Samheng.
Han tilføjer, at der hidtil har været usikkerhed om dødstallet, fordi nogle af de omkomne blev hentet hjem, inden de var registreret, og fordi nogle af de kvæstede efter ulykken er døde i deres egne hjem.
Ulykken skete, da der udbrød panik på en bro under den årlige vandfestival mandag aften.
Begivenheden trækker hvert år millioner af mennesker til Phnom Penh. Festivalgængere i hobetal var i færd med at krydse en bro til den lille ø Diamond Island, da der ifølge øjenvidner udbrød panik, og folk begyndte at løbe og falde over hinanden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde