Dødstallet stiger til 30 i Egypten efter fodbolddom
Gadekampe i den egyptiske havneby Port Said har kostet mindst 30 mennesker livet lørdag.
Urolighederne brød ud, efter at en domstol i hovedstaden Kairo dømte 21 fodboldfans til døden for drab på 74 mennesker efter en fodboldkamp i Port Said i februar sidste år.
De seneste blodsudgydelser har fået præsident Mohamed Mursi til at fordømme den nye voldsbølge og udsende en ny opfordring til national dialog.
Egyptens nationale råd, som Mursi er formand for, beder alle politiske kræfter i landet "bevare den fredelige udtryksform".
Rådet overvejer at erklære undtagelsestilstand eller udgangsforbud i visse områder, hvis det er nødvendigt for at stoppe volden.
Foruden de 30 dræbte lørdag er 312 mennesker såret, oplyser sundhedsministeriet.
To politifolk er blandt de dræbte, siger indenrigsministeriet.
Dagen inden blev ni mennesker dræbt under uroligheder, der prægede det meste af Egypten i forbindelse med toårsdagen for begyndelsen på de demonstrationer, der skubbede daværende præsident Hosni Mubarak fra magten.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker