Tjetjenske islamister har opfordret til drab på lederen af Tjetjeniens selverklærede regering i eksil, hed det på flere af oprørernes hjemmesider på internettet tirsdag. Dermed synes en kløft mellem to separatistiske oprørsbevægelser at blive større og større.
"Kaukasus Emiratet", der er en militant gruppe, som ønsker oprette en islamistisk stat i Nordkaukasus, fordømte oprørslederen Akhmed Sakajev i en erklæring. Sakajev, der er baseret i London, repræsenterer en mere sekulær fløj i den tjetjenske uafhængighedsbevægelse.
I dødstruslen hed det, at en shariadomstol var nået frem til, at Sakajev havde forladt den rette vej og opgivet islam. Han blev betegnet som
"sindiq," hvilket betyder ateist eller kætter.
- På denne baggrund har domstolen besluttet, at et drab på denne kætter er muslimers pligt, medmindre han offentligt gør bod, hed det.
Gruppen har under ledelse af den berygtede krigsherre Doku Umarov længe udfordret Sakajev, som er selverklæret premierminister i den ikkeanerkendte tjetjenske eksilregering i London.
En mand dræbte tidligere tirsdag fire politibetjente og sårede en femte med en selvmordsbombe i Tjetjenien.
Antallet af angreb på embedsmænd og sikkerhedsstyrker i Tjetjenien er taget til i de seneste måneder. I sidste uge dræbte to selvmordsbombemænd på cykler fire politibetjente i Tjetjeniens hovedstad, Grosnij.
Den russiske premierminister, Vladimir Putin, tog mandag på lynvisit i Tjetjenien. Han ville vise sin støtte til den russiskstøttede tjetjenske præsident, Ramsan Kadirov, som er beskyldt for overgreb på regionens overvejende muslimske befolkning.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned