Dødsulykke på filmset giver ny fokus på våben og sikkerhed
Levende lys var placeret omkring skilte med krav om sikre arbejdspladser i filmbranchen, da venner, kolleger og andre var samlet til en mindestund for den dræbte filmfotograf, Halyna Hutchins, lørdag aften i Albuquerque, New Mexico. Foto: Jae C. Hong/Ritzau ScanpixJae C. Hong/Ritzau Scanpix
Tv-serie forbyder brug af rigtige våben efter dødsskud. I Hollywoods hjemstat er det på tale også at gøre det.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Et stigende antal røster i USA's filmindustri taler for at forbyde brug af ægte våben under filmoptagelser.
Kravet kommer, efter at skuespiller Alec Baldwin torsdag skød og dræbte en filmfotograf under optagelsen af westernfilmen "Rust" i delstaten New Mexico.
Drabet har udløst spekulationer på sociale medier om, hvordan en sådan ulykke kunne finde sted trods de skrappe regler, der gælder for våben og sikkerhed under filmoptagelser.
- Der er ingen undskyldning for, at noget sådant sker i det 21. århundrede, skriver manuskriptforfatter og filminstruktør Bandar Albuliwi.
Han har taget initiativ til en underskriftindsamling om at forbyde rigtige våben på filmset. Søndag aften dansk tid har knap 18.000 mennesker skrevet under.
Annonce
Den demokratiske senator Dave Cortese, der er valgt ind i Californiens senat, siger, at han vil fremsætte et lovforslag om at forbyde rigtige våben under filmoptagelser i delstaten, hvor Hollywood har hjemme.
- Der er akut behov for at se på alarmerende arbejdsforhold og brud på sikkerheden, siger han i en udtalelse.
Den populære tv-serie "The Rookie", der foregår i Los Angeles, besluttede at forbyde rigtige våben under optagelserne. Den beslutning blev taget dagen efter ulykken i New Mexico.
Politiet er fortsat i gang med efterforskningen. Den fokuserer på en 24-årig medarbejder, der havde ansvaret for våbnene, og en 62-årige medinstruktør, som rakte pistolen til Baldwin og erklærede den sikker.
Søndag siger to filmfolk til tv-stationerne NBC News og CNN, at der tidligere har været bekymringer over, at den 62-årige mand ikke fulgte reglerne for sikkerhed.
- Han sørgede ikke for et sikkert arbejdsmiljø, siger Maggie Goll, der laver rekvisitter til Hollywood-film, til NBC News.
Det er tidligere blevet beskrevet, hvordan mindst én filmfotograf klagede over våbensikkerheden til en gruppe produktionschefer så sent som i ugen inden ulykken i New Mexico.
Tre unavngivne kilder, der alle arbejder på filmsettet, har fortalt til avisen Los Angeles Times, at sikkerhedsprotokoller ikke blev fulgt særlig nøje under indspilningen af "Rust".
Ingen er blevet sigtet for at være skyld i den dødelige ulykke.
Alec Baldwin samarbejder med politiet om efterforskningen. Han har sagt, at han er chokeret og knust efter den "tragiske ulykke".
Annonce
Fotos i amerikanske medier søndag viser skuespilleren, der omfavner fotografens enkemand og parrets niårige søn.
Senere søndag er der planlagt en mindehøjtidelighed for den dræbte 42-årige fotograf.
Et luftfoto af det filmset, hvor stjerneskuespilleren Alec Baldwin under optagelser til den kommende westernfilm "Rust" torsdag affyrede en pistol, der viste sig at være ladt med et skarpt skud. Skuddet dræbte filmfotografen Halyna Hutchins. Foto: Jae C. Hong/Ritzau ScanpixJae C. Hong/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Jimmy hejser flaget: Veteraner kommer på finansloven
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
- Et godt tidspunkt
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern