Frontløberen Mitt Romney, som vandt i seks ud af ti stater på supertirsdagen, håber på at cementere sin favoritstatus med endnu et par primærvalgsejre.
Men intet er givet for den moderate mormon Romney, som skal kæmpe fra hus til hus for at vinde de to konservative sydstater midt i det amerikanske bibelbælte.
Hans nærmeste modkandidat, den højrereligiøse Rick Santorum, ligger rigtigt godt til i målingerne i såvel Mississippi som Alabama.
Det samme gør Newt Gingrich, tidligere hårdtslående formand for Repræsentanternes Hus i Washington, som selv kommer fra Syden.
Det er dog ved at være sidste chance for Gingrich, som skal have et overbevisende valg, hvis han stadig vil regnes som en seriøs udfordrer.
En ny meningsmåling fra PPP (Public Policy Polling) viser, at Newt Gingrich i Mississippi har et snævert forspring på 33 procent mod 31 til Romney og 27 til Santorum.
I nabostaten Alabama er kapløbet endnu snævrere og helt umuligt at afgøre på forhånd: 31 til Romney, 30 til Gingrich og 29 til Santorum.
Tirsdag går Hawaii også til stemmeurnerne i kapløbet om den republikanske præsidentnominering.
Efter at Republikanerne har gennemført primærvalg og vælgermødeafstemninger i halvdelen af USA's stater, har Romney lagt sig pænt i spidsen.
Han har samlet cirka en tredjedel af de 1144 delegerede, der er nødvendige for at blive kåret som Republikanernes kandidat til præsidentvalget i november.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker