Dokument bag Anonyme Alkoholikere er solgt for 15 millioner
Den amerikanske milliardær Jim Irsay deltog selv i sit første AA-møde for 25 år siden. Foto: Scanpix/Michael Reaves/arkiv
Scanpix/Michael Reaves/arkiv
Et dokument, der siden blev til fællesskabet Anonyme Alkoholikere, er blevet solgt på auktion til milliardær.
Et 161 sider langt dokument, som er fundamentet for det verdensomspændende fællesskab Anonyme Alkoholikere (AA), er blevet solgt på en auktion for 2,4 millioner dollar, hvilket svarer til knap 15 millioner kroner.
Køberen er den amerikanske milliardær Jim Irsay, der ejer NFL-holdet Indianapolis Colts, oplyser auktionshuset Profiles in History.
Jim Irsay fortæller, at han planlægger at bygge en specialdesignet montre til dokumentet og udstille det på AA's hovedkvarter i New York flere måneder om året.
Samtidig overvejer han at sende det ud på turné, så flere mennesker får mulighed for at se det.
Han fortæller videre, at han allerede for flere år siden forsøgte at købe dokumentet, der indeholder håndskrevne notater, da det sidst var på auktion.
Jim Irsay betragter sig selv som en "forvalter" af manuskriptet, der siden hen blev til den bog, som tilhængere af AA kender som "Big Book".
- Jeg har holdt det. Jeg har set det igennem. Det er helt utroligt. Det var et mirakel at se det i virkeligheden, siger den 58-årige milliardær om dokumentet.
Jim Irsay siger, at han har valgt at stå offentligt frem som køber, fordi han håber, at det kan være med til at hjælpe andre.
Han deltog selv i sit første AA-møde for 25 år siden og siger, at han er "imponeret" over, hvor mange mennesker organisationen når ud til.
Det er tredje gang, at det 161 sider lange dokument bliver solgt. I 2007 blev det solgt for 850.000 dollar og i 2004 for 1,6 millioner dollar.
Dokumentet indeholder notater fra en af AA's grundlæggere, William Wilson. Sammen med Bob Smith grundlagde han AA i 1935. De to var senere med til at udvikle de 12 trin, der er et program til at genvinde helbredet efter misbrug af alkohol.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet