Dolce & Gabbana dømt for skattefusk
Den italienske mode-duo Domenico Dolce og Stefano Gabbana - kendt fra design- og modefirmaet Dolce & Gabbana - er ved en domstol i Milano blevet idømt en betinget dom på 20 måneders fængsel for at have skjult mange millioner euro for Italiens skattevæsen.
Samtidig har de to designere fået en bøde, som lyder på en halv million euro - 375.000 kroner.
Parret er næsten lige så berømt som de superstjerner, der går i det modetøj, D&G har skabt.
Det er berømtheder som Kylie Minogue, Bryan Ferry og Kate Moss.
Men de to designere var ikke til stede, da dommen i Milano faldt onsdag.
Imidlertid får de måske chancen for at komme foran en dommer igen, for deres forsvarere siger, at de vil appellere dommen.
- Vi vil læse hvert et argument for dommen, og så appellerer vi, siger Massimo Dinoia, en af forsvarerne for Dolce & Gabbana.
Den offentlige anklager, Gaetano Ruta, havde krævet fængselsstraffe på to og et halvt år.
Dommeren har kendt Dolce & Gabbana skyldig i at have solgt deres brand til et holdingselskab i Luxembourg i 2004 for at slippe for at betale skat af royalties for omkring en milliard euro.
Dog hedder det i dommen, at "kun" 200 millioner euro er relevant i denne sag.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker