Dolly Parton samler resterne af The Beatles til Let it Be
Countrysangeren Dolly Parton har tænkt sig at give den gas, når hun til november lancerer sit nye album "Rockstar" med en lang række stjernemusikere. Og som titlen antyder, så er det mere rock end country. Foto: Shelby Tauber/Reuters
Countrysanger frigiver single med McCartney og Ringo Starr forud for lancering af nyt album: Rockstar.
De to tilbageværende medlemmer af The Beatles, Paul McCartney og Ringo Starr, er blevet genforenet til en indspilningen af bandets legendariske nummer "Let it Be" på countrysangeren Dolly Partons kommende rockalbum.
Parton har fredag frigivet singlen forud for lanceringen af hendes nye album "Rockstar" i november.
Her synger McCartney og spiller på klaver, mens Ringo Starr er trommeslageren.
To andre af fortidens store, Peter Frampton og Mike Fleetwood, er også med på nummeret. Frampton med guitaren, og Fleetwood - fra den navnkundige blues- og popgruppe Fleetwood Mac - på slagtøj.
- Jeg mener helt seriøst, hvor meget bedre kan det blive, skriver Dolly Parton på teksttjenesten X, det tidligere Twitter.
Men det stopper ikke her. En lang liste over nogle af fortidens og nutidens mest kendte rockmusikere og sangere er med på de 30 numre, som albummet tæller.
Det gælder blandt andet Elton John, Sting, John Fogerty, Miley Cyrus, Emmylou Harris, Sheryl Crow, Stevie Nicks og Simon Le Bon.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned