Dommer dækkede over forbrydelse mod jødisk center i Argentina
En mand kravler hen over murbrokkerne 18. juli 1994, efter en massiv bombe har ramt det jødiske center AMIA i Buenos Aires. 85 mistede livet, og flere hundrede blev såret. De skyldige er aldrig fundet. Foto: Ali Burafi/Ritzau Scanpix
Ali Burafi/Ritzau Scanpix
Attentat mod jødisk center i Buenos Aires i 1995 kostede 85 livet. Flere hundrede blev såret.
En tidligere dommer, som i 1994 ledte efterforskningen af et blodigt attentat på det jødiske center i Argentinas hovedstad, Buenos Aires, er dømt for at have medvirket til at dække over forbrydelsen.
Dommeren Juan Jose Galeano er dømt skyldig sammen med Argentinas daværende efterretningschef, Hugo Anzorreguy.
Galeano har ifølge avisen Clarin fået seks års fængsel.
Angrebet mod det jødiske center skete i juli 1994. En lastbil med sprængstoffer kørte ind i centeret med det formål at svække den indre konstruktion og få den flere etager høje bygning til at kollapse.
Det lykkedes delvist, og 85 mennesker mistede livet. Mere end 300 blev såret.
Ingen er nogensinde blevet dømt for attentatet mod det jødiske center Amia.
Ifølge afgørelsen betalte dommeren blandt andet op mod 400.000 dollar, svarende til mere end 2,5 millioner kroner, til en automekaniker og biludlejer, der var beskyldt for at have stillet den lastbil, der blev brugt ved angrebet, til rådighed for gerningsmændene.
Pengene var bestikkelse, der skulle få mekanikeren til at implicere fire politibetjente i attentatet.
Derimod frikendte en domstol den tidligere præsident Carlos Menem.
De har været blandt de 13 tiltalte, som under en fire år lang retssag har været anklaget for korruption og for at forhindre, at retfærdigheden skete fyldest.
Efterforskningen af bombeangrebet blev allerede i 2004 erklæret for mangelfuld af en domstol. Men siden da har flere undersøgelse stillet flere spørgsmål om de involverede embedsmænds ageren.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned