Dommer godkender delvis rydning af migrantlejr i Calais
Fristen for at forlade lejren var tirsdag, og myndighederne har sagt, at man vil anvende magt om nødvendigt.
En dommer har torsdag godkendt den franske regerings beslutning om at rydde en migrantlejr i havnebyen Calais delvist.
Myndighedernes frist for at forlade lejren, der er kendt som "junglen", udløb tirsdag. Nedrivningen berører mindst 1000 migranter.
- Ordren er gyldig med undtagelse af fællesarealer, siger en talsmand for præfekten i Pas-de-Calais.
Franske myndigheder har sagt, at de vil anvende magt om nødvendigt for at flytte migranterne til andre opholdssteder. Man vil flytte dem til en containerpark og til andre modtagecentre.
For nylig er migranter i lejren, der huser flere tusinde mennesker, blevet udsat for brutale overfald af væbnede personer på den yderste højrefløj.
Mange mennesker i den berygtede "jungle" har beskyldt politiet for at forsømme at beskytte dem. Nogle siger, at politiet giver dem bank.
Folk i lejren håber at komme videre til Storbritannien. De har jævnligt forsøgt at krydse kanalen enten via tunnelen eller færgerne over Den Engelske Kanal.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde