Dommer i Maine udskyder afgørelse om Trump
Dommer i Maine har indtil videre udskudt beslutning om at nægte Donald Trump retten til at opstille i delstaten ved Republikanernes nomineringsvalg. Hun vil afvente afgørelse i højesteret. Foto: Eduardo Munoz Alvarez/Ritzau Scanpix
Beslutning om Trumps ret til at opstille i Maine skal træffes efter højesteret har afgjort sag i Colorado.
Dommer i Maine har indtil videre udskudt beslutning om at nægte Donald Trump retten til at opstille i den amerikanske delstat ved Republikanernes nomineringsvalg. Han vil afvente afgørelse i højesteret.
Colorados øverste domstol har tidligere udelukket Trump fra valget med henvisning til hans rolle i forbindelse med stormløbet mod Kongressen i januar 2021. Den beslutning skal afgøres i den amerikanske højesteret.
Ved Maines højeste domstol har dommeren Michaela Murphy givet ordre til, at indenrigsministeren i Maine, Shenna Bellows, som er demokrat, skal genoverveje sin beslutning om at udelukke Trump fra valget indtil 30 dage efter højesterets afgørelse.
Murphy mener, at beslutningen i højesteret om at tage stilling til Colorados afgørelse "ændrer alt".
Bellows afgjorde i december, at Trump var uegnet til at blive valgte til et offentligt embede igen på grund af hans rolle ved stormløbet på Kongressen.
Højesterets afgørelse kan komme i de kommende uger. 8. februar er fastsat for fremsættelse af mundtlige argumenter.
Primærvalget i Maine skal ifølge planen finde sted 5. marts.
Maine og Colorado er indtil videre de eneste to delstater, som har diskvalificeret Trump på baggrund af bestemmelser i forfatningen. Trump har appelleret i begge sager.
Shenna Bellows konkluderede, at Trump med sin rolle i stormløbet mod Kongressen i januar 2021 var med til at opildne til oprør og forbryde sig mod den amerikanske forfatning.
Hvis Højesteret giver delstaterne medhold, kan det påvirke andre delstater til også at fjerne Trump fra deres stemmesedler.
Primærvalgene foregår frem til begyndelsen af juni.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker