Dommer i Sydafrika afviser ankesag mod drabsdømt Pistorius
Det er ikke sandsynligt, at anke vil skærpe straf i Pistoriussag, mener dommer, som ikke vil lade sagen gå om.
En sydafrikansk dommer afviser statsanklagemyndighedens ret til at anke en dom på seks års fængsel til Oscar Pistorius, skriver Reuters.
Dommer Thokozile Masipa afviste fredag en ansøgning om en appelsag, fordi der ikke er nogen rimelig sandsynlighed for, at dommen i sagen kan blive ændret.
- Jeg er ikke overbevist om, at der er nogen rimelig udsigt til at få succes med en appelsag, sagde dommeren ved domstolen i Johannesburg.
- Ansøgningen om en appelsag i forhold til strafudmålingen afvises, tilføjede hun.
Masipa dømte i juli den handicappede sydafrikanske atletikløber med tilnavnet Blade Runner seks års fængsel for at have skudt og dræbt sin kæreste, Reeva Steenkamp, som var model og jurist.
De sydafrikanske anklagere ankede straffen på seks års fængsel for at få den skærpet.
- Seks års fængsel er ude af proportioner med at have begået en mordforbrydelse, udtalte talsmand for anklagemyndigheden i sidste måned.
De fleste eksperter havde regnet med en dom på mellem 11 og 14 års fængsel. Men dommeren så flere formildende omstændigheder i sagen.
Pistorius blev dømt for drab ved en appeldomstol i december, efter at han ved en domstol tidligere var blevet idømt fem års fængsel for uagtsomt manddrab.
Ved strafudmålingen 6. juli oplistede den kvindelige dommer, Thokozile Masipa, en række formildende omstændigheder for ikke at dømme en strengere straf end seks års fængsel.
- Den offentlige mening kan være højlydt. Men jeg mener ikke, at en lang fængselsstraf vil være retfærdig, sagde Masipa.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker