Dommer siger nej til Arizona-indvandrerlov
En amerikansk dommer blokerer dele af Arizonas nye, stramme indvandringslov, dagen inden den omstridte lov skulle være trådt i kraft.
Dommer Susan Bolton gav dermed præsident Barack Obama og hans regering medhold i, at indvandringspolitik er et føderalt anliggende.
Hun vender tommelfingeren nedad over for flere vigtige dele af loven, blandt andet en kontroversiel bestemmelse om, at politiet har ret til at stoppe alle med latinoudseende for at afkræve dem dokumentation for, at de opholder sig legalt i landet.
Dommeren underkendte også de dele af loven, der siger, at en indvandrer skal have sine identitetspapirer på sig hele tiden, og at det er ulovligt at transportere eller ansætte illegale indvandrere.
Loven skulle være trådt i kraft torsdag. Den er populær blandt delstatens indbyggere, men er blevet kraftigt kritiseret af menneskeretsgrupper og af Obama, der mener, at den er forfatningsstridig.
Arizonas delstatsparlament, hvor Republikanerne har flertallet, vedtog loven i april i et forsøg på at tvinge den cirka halve million indvandrere i Arizona ud på den anden side af delstatsgrænsen.
Arizona grænser op til Mexico og er dermed indgang til USA for mange af de ulovlige indvandrere, der kommer sydfra.
Statens nye, kontroversielle indvandrerlov er den strengeste i USA.
Juridiske eksperter siger, at de forventer, at sagen vil gå hele vejen til USA's højester.
/ritzau/Reuters
En føderal dommer i USA har underkendt dele af Arizonas ny og kontroversielle indvandrerlov, der skulle være trådt i kraft torsdag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned