Dommer vil have Rusland-undersøgelse ud

Trumps forvaltning har afvist at samarbejde i forbindelse med den undersøgelse, som Demokraterne i Repræsentanternes Hus foretager med henblik på at indlede en rigsretssag. Justitsministerium ventes at appellere afgørelse om Rusland-undersøgelse. (Arkivfoto). Foto: Yana Paskova/Reuters

Offentliggjort Sidst opdateret

USA's justitsministerium skal udlevere materiale fra Rusland-undersøgelsen som en del af rigsretsprocessen mod præsident Donald Trump.

Det afgjorde dommer Beryl Howell ved en distriktsdomstol i Washington D.C. fredag.

Således skal de dele af specialefterforsker Robert Muellers Rusland-undersøgelse, som tidligere var overstreget, videregives til Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne har flertal.

Det drejer sig om indholdet af vidneforklaringer givet foran en storjury som en del af Muellers efterforskning.

Præsident Donald Trump har kaldt undersøgelsen en "heksejagt".