En appeldomstol i Chicago har givet to amerikanske mænd ret til at gå videre med et civilretsligt søgsmål mod USA's tidligere forsvarsminister Donald Rumsfeld.
De to mænd mener, at Rumsfeld personligt er ansvarlig for, at de blev torteret i Irak, da de blev tilbageholdt af amerikansk militær.
De to mænd arbejdede for et privat sikkerhedsfirma i Irak i 2006, men de blev bragt i forhør, da de blev mistænkt for korruption i forbindelse med deres arbejde for de amerikanske myndigheder.
Der har tidligere været rejst sag mod Rumsfeld og den amerikanske regering på grund af beskyldninger om tortur, men de fleste sager har været rejst af udlændinge, hvilket har fået de føderale domstole i USA til at afvise sagerne.
De to mænd er aldrig blev anklaget for at have begået en forbrydelse. De blev blot placeret i en lufthavn, efter at de havde været tilbageholdt i måneder og været udsat for grove forhør og fysisk vold.
Appeldomstolen sagde i en kendelse, at Rumsfeld måske ikke sædvanligvis har været personligt ansvarlig for behandlingen af fanger, men at de to mænd havde argumenteret overbevisende for, at beslutninger om fanger blev truffet på det højeste regeringsniveau,
- De har fremlagt tilstrækkeligt med materiale, som viser, at forsvarsminister Rumsfeld personligt udarbejde den relevante politik, som førte til krænkelserne af deres forfatningsmæssige rettigheder, hedder det.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker