Domstol beordrer ægteskabsalder for piger i Indonesien hævet
Senest om tre år skal Indonesien have hævet ægteskabsalderen for piger, har en dommer besluttet. Den nuværende minimumsalder er 16 år. (Arkivfoto) Foto: Adek Berry/Ritzau Scanpix
Adek Berry/Ritzau Scanpix
Politikere har fået tre år til at hæve den nuværende minimumsalder på 16 år for at indgå ægteskab for piger.
Indonesiens forfatningsdomstol har givet landets lovgivende forsamling ordre om at hæve minimumsalderen for piger for at indgå ægteskab.
Ifølge domstolen kan den nuværende minimumsalder på 16 år være potentielt skadelig for pigerne.
Samtidig siger dommer Anwar Usman, at loven er i strid med en anden lov om beskyttelse af børn, der definerer et barn som en person under 18 år.
Sagen er bragt for retten af en sammenslutning af tidligere barnebrude og ligestillingsaktivister. Torsdagens afgørelse ses som et skridt på vejen mod at gøre en ende på børneægteskaber i Indonesien.
Forfatningsdomstolen har givet landets politikere tre år til at revidere den såkaldte 1974-lov, der omhandler ægteskab. Domstolen undlod dog at komme med en anbefaling for en passende alder for ægteskab for piger.
Ifølge den nuværende lovgivning kan piger under 16 år gifte sig, hvis deres forældre søger om dispensation ved en religiøs domstol.
Mænd i Indonesien må først blive gift, når de er 19 år.
Hvert år bliver en ud af syv indonesiske piger gift, før de er fyldt 18 år. Det viser tal fra FN's børneorganisation, Unicef.
Selv om uddannelse og økonomiske fremskridt har reduceret forekomsten af børneægteskaber i Indonesien, har begrebet ligget på omtrent det samme niveau i perioden fra 2008 til 2015, oplyser Unicef.
Tidligere forsøg på at hæve den ægteskabelige minimumsalder for piger til 18 år i Indonesien har fejlet. Det er sket på grund af modstand fra religiøse konservative i landet, der har verdens største overvejende muslimske befolkning.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde