Domstol dropper anklagepunkt mod Karadzic
En af de hovedtiltalte i retsopgøret efter 1990'ernes Balkan-krige, Radovan Karadzic, slipper for et af de tunge anklagepunkter mod ham.
Krigsforbryderdomstolen for det tidligere Jugoslavien droppede torsdag et anklagepunkt om folkedrab i forbindelse med bosniskserbiske styrkers angreb på landsbyer og byer i Bosnien i 1992.
Dommeren siger, at der ikke er tilstrækkeligt med beviser til at underbygge, at det rent faktisk var folkedrab, der fandt sted.
Derimod opretholder domstolen en anden folkedrabsanklage, som er relateret til massakren i byen Srebrenica i 1995.
Karadzic er også stadig tiltalt for ni andre tilfælde af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden under krigen i Bosnien, der kostede omkring 100.000 mennesker livet og sendte 2,2 millioner på flugt.
Den nu 66-årige Karadzic har bedt om frifindelse på samtlige anklagepunkter. Hans advokater hævder, at der ikke fandt noget folkedrab sted i Bosnien i 1992.
Karadzic har endvidere afvist, at han havde noget ansvar for massakren i Srebrenica, som er den alvorligste forbrydelse i Europa siden Anden Verdenskrig.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde