Domstol i Bangladesh idømmer islamistisk leder til døden
En krigsforbryderdomstol i Bangladesh har torsdag idømt den islamiske oppositionsleder, Delwar Hossain Sayedee, til døden for krigsforbrydelser begået under Bangladesh's uafhængighedskrig mod Pakistan i 1971.
Delwar Hossain Sayedee, næstformand for landets største islamistiske parti Jamaat-e-Islami og en ivrig prædikant, blev dømt for meddelagtighed i mord, voldtægt, mordbrand og plyndringer, rapporterer nyhedsbureauet Reuters.
Op mod tre millioner mennesker blev dræbt under folkemordet i Bangladesh i 1971, og Delwar Hossain Sayedee er den anden politiker, der bliver fundet skyldig i forbrydelser begået under krigen.
- Han er blevet dømt til døden. Det er en sejr for folket. Nationen er nu fri for stigmatisering, sagde anklager Syad Hairder Ali, efter at dommen blev afsagt.
- Dommen har passende demonstreret retfærdighed. Vi er glade, tilføjer han.
Før dommen lammede en landsdækkende strejke Bangladesh.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned