Domstol i Denver fratager politi magtmidler under uro
Demonstranter marcherer i Denver, Colorado, for at protestere mod politibrutalitet. (Arkivfoto). Foto: Jason Connolly/Ritzau Scanpix
Jason Connolly/Ritzau Scanpix
En distriktsdomstol har givet politiet ordre til at indstille brug af tåregas, plastikkugler og chokgranater.
En distriktsdomstol har givet politiet i Denver ordre til at indstille brugen af tåregas, plastikkugler og andre ikke-dræbende magtmetoder som chokgranater, der både afgiver støj og skarpt lys.
Den midlertidige ordre er en reaktion på et lokalt sagsanlæg, hvor demonstranter har anmeldt politiet for overdreven magtanvendelse.
Anmeldelsen er sket i forbindelse med politiets indsats mod demonstrationer og protestaktioner efter en ubevæbnet sort mand, George Floyd, døde under en anholdelse i Minneapolis i sidste måned.
Domstolen har i forbindelse med ordren henvist til, at demonstranter og journalister er blevet såret af politiet.
- Fredelige demonstranters legitime og troværdige frygt for politiets gengældelse får dem til at holde igen med deres politiske ytringer, hedder det.
En obduktion har vist, at en politimand stoppede tilførslen af blod til Floyds nakke med sit knæ under anholdelsen af den 46-årige sorte mand.
En video, som har udløst voldsomme protester og uroligheder i mange amerikanske storbyer, viser, at en politimand i næsten ni minutter pressede sit knæ mod Floyds nakke.
I Denver har et stort antal demonstranter dagligt været samlet omkring delstaten Colorados lovgivende forsamling i byen i den seneste uge for at protestere mod Floyds død.
Protesterne har overvejende været fredelige, men en gruppe blandt demonstranterne knuste 29. maj ruder i delstatens højesteretsbygning og i et nærliggende museum. Flere butikker blev også plyndret.
I sagsanlægget hedder det, at ganske få demonstranter begik dette hærværk. Men at politiet i Denver og politifolk andre steder fra efterfølgende slog ind på en brutalt taktik mod alle demonstranter uden klare advarsler og uden at beordre demonstrationerne stoppet.
Mindst en kvinde har fået en alvorlig øjenskade, efter at hun blev ramt af en plastikkugle.
Et større antal videooptagelser fra demonstranter dokumenterer politiets brug af tåregas, projektiler og andre midler, ligesom det fremgår, at journalister var særlige mål under politiets indsats.
I sin afgørelse siger distriktsdommer R. Brooke Jackson, at Denvers politi "havde forsømt dets forpligtelser".
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned