Domstol i Kairo: Politifolk må have skæg
En egyptisk domstol fastslog onsdag, at politimænd må lade skægget gro. Dermed afsluttes en årtier lang konvention, der har påbudt lovens håndhævere at være glatbarberede.
- Det er domstolens afgørelse, at politifolk har ret til at have skæg, siger dommer Maher Abu el-Enin.
Snesevis af politifolk blev suspenderet fra deres arbejde i februar, fordi de havde forbrudt sig mod det reelle skægforbud, som blev indført under den afsatte Hosni Mubarak.
De demonstrerende politifolk havde aktioneret ved indenrigsministeriet, hvor de appellerede til den islamistiske præsident, Mohamed Mursi, der selv har skæg.
Under Mubarak blev politiet brugt til at nedkæmpe islamistiske grupper, som den tidligere præsident anså for at være fjender af staten. Et skæg var under Mubarak en hindring for enhver ansvarsfuld post.
Mursis Muslimske Broderskab, der er landets mest organiserede islamistiske bevægelse, kom til magten ved et demokratisk valg efter en folkelig opstand, som væltede Mubarak i februar 2011.
Domstolens afgørelse ventes at skabe bekymring i det kristne mindretal og blandt liberale muslimer.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde