Domstol i USA benåder det ældste medlem af Black Panthers

Det ældste medlem af USA's Black Panthers er blevet benådet af højesteretten i New Jersey, 48 år efter at han blev idømt fængsel på livstid.

Det skriver BBC.

85-årige Sundiata Acoli var dømt for at have dræbt en politimand.

Black Panthers (De Sorte Pantere) var en bevægelse for sorte nationalister, der var klar til at bruge vold for at forsvare sortes rettigheder. Organisationen blev stiftet i 1966 på et tidspunkt, hvor USA var præget af voldsomme racemodsætninger.

Skyderiet, der førte til fængslingen af Acoli, skete i forbindelse med en rutinemæssig trafikkontrol på en motorvej til New York City.

Med i Acolis bil var to medlemmer af Den Sorte Befrielseshær, den væbnede gren af Black Panthers. Det kom til en skudkamp, hvor betjenten Werner Foerster blev dræbt.

Acoli har fortalt, at han mistede bevidstheden efter at være ramt under skudvekslingen, og at han lå ved siden af den døde betjent, da han vågnede igen. Han blev fanget under en efterfølgende politijagt.

Han har de sidste knap 20 år gentagne gange fået afvist sine ansøgninger om benådning. Men nu har delstatens højesteret med stemmerne 3-2 bevilget hans frigivelse.

Flertallet af dommerne konstaterer, at han har opført sig "eksemplarisk" i fængslet og forsøgt at videreuddanne sig.

Acoli har tidligere udtrykt anger for sin rolle i forbindelse med betjentens død.

Black Panthers opstod som et voldeligt modstykke til borgerrettighedslederen Martin Luther Kings bevægelse, der med ikke-vold ville skabe lighed mellem hvide og sorte og andre etniske grupper.

De få tusinde medlemmer af Black Panthers var kendt på deres sorte påklædning. Sorte, skindjakker, sorte bukser, sorte sko og sorte baretter.

Hele verden kunne følge med, da to sorte atletikløbere fra USA, Tommie Smith og John Carlos, i 1968 vandt medaljer ved De Olympiske Lege. De stod på podiet med bøjede hoveder, strakt arm og en sort handske på den ene hånd som en hyldest til Black Panthers og kampen mod politibrutalitet.

Da organisationen blev stiftet i 1966, var den radikale sorte borgerrettighedsleder Malcolm X kort inden blevet dræbt i Harlem i New York. Der har siden været mange spekulationer om, hvem der stod bag drabet.

/ritzau/