Domstol omstøder dødsdom over bombemand fra Boston Marathon
Dzhokhar Tsarnaev blev i 2015 idømt dødsstraf for sammen med sin bror at udløse to bomber under Boston Marathon. Men nu er dødsdommen omstødt af en føderal domstol, og det blive en lavere domstols opgave at afgøre, hvilken straf han skal have i stedet. (Arkivfoto) Foto: Handout/Reuters
Handout/Reuters
Dzhokhar Tsarnaev og hans bror stod bag angreb mod maratonløb i Boston, der kostede tre livet og sårede mange.
En føderal appeldomstol i USA omstøder dødsdommen over Dzhokhar Tsarnaev. Han er dømt for at stå bag bombeangrebet mod Boston Marathon i 2013.
Ved angrebet blev tre personer dræbt og over 260 såret.
Den dengang 19-årige Tsarnaev udførte bombeangrebet sammen med sin bror, der blev dræbt under den efterfølgende politijagt.
De to brødres familie stammede fra Tjetjenien. Den dengang 19-årige var amerikansk statsborger.
Appeldomstolen sender nu sagen tilbage til en lavere domstol for at få afgjort, hvilken straf, han skal have, for de anklager han er dømt for. Flere af anklagepunkterne blev ved retssagen i 2015 vurderet til at kunne udløse dødsstraf.
De to brødre havde 15. april 2013 midt i en folkemængde tæt på maratonløbets mållinje udløst to bomber i trykkogere og spredt panik i storbyen i det nordøstlige USA.
Der fulgte fem dages menneskejagt på de to brødre. De havde gemt sig i bydelen Cambridge.
Broren blev dræbt, da han i en stjålen bil forsøgte at flygte fra politiet.
Dzhokhar Tsarnaev blev fundet såret under en presenning i en fritidsbåd.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker