Domstol skal tage stilling til Breiviks fængselsforhold
Terrordømte Anders Breivik har sagsøgt den norske stat for "torturlignende" afsoningsforhold.
En domstol i Norge skal til marts behandle en klage fra den terrordømte Anders Behring Breivik, der slog 77 mennesker ihjel ved et angreb i Oslo og på Utøya i 2011.
I sommer indgav Breivik en stævning mod den norske stat, fordi han mener, at de forhold, han afsoner under, er i strid med menneskerettighederne.
Nu er det civile søgsmål foreløbig berammet til uge 11 næste år, det vil sige en gang i midten af marts, oplyser parterne til det norske nyhedsbureau NTB.
Den 23. oktober er der et planlægningsmøde i Oslo tingrett. Et af de spørgsmål, der skal tages stilling til er, om Breivik selv må være til stede under retssagen.
- Det er fra vores side et absolut krav, at han skal være til stede, siger hans advokat, Øystein Storrvik.
Ifølge stævningen mener Breivik, at afsoningsforholdene er i strid med flere punkter i FN's Menneskerettighedskonvention, herunder artikel 3, der handler om forbud mod tortur eller umenneskelig og nedværdigende straf.
- Restriktionerne mod ham er for strenge, særligt omkring isolationen fra andre mennesker, som har varet meget længe, siger Storrvik.
Breivik blev i 2012 idømt 21 års forvaring for at have dræbt 77 mennesker ved et bombeangreb i regeringskvarteret i Oslo og siden ved at dræbe snesevis af deltagere ved Arbeiderpartiets sommerlejr for unge på Utøya.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde