Timosjenko blev i fjor idømt syv års fængsel for magtmisbrug, og appelsagen skulle være begyndt tirsdag. Sagen ses som politisk forfølgelse af Timosjenko orkestreret af præsident Viktor Janukovitj.
Det er anklagemyndigheden, der har bedt om udsættelsen. Den ønsker mere tid til at indsamle oplysninger, da Timosjenko ikke kunne møde op i retten.
Hun blev i sidste uge overført til behandling af rygsmerter på et hospital fra det fængsel, hvor hun afsoner straffen.
Udsættelsen indebærer, at appelsagen genoptages under sommerens EM i fodbold, der spilles i Ukraine og Polen.
En række politiske ledere i Europa overvejer at boykotte fodboldturneringen i protest mod behandlingen af Timosjenko. Mandag vedtog EU imidlertid, at man bør vente med at træffe den endelige beslutning.
Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), sagde dog på sit ugentlige pressemøde tirsdag, at regeringen ikke har nogen planer om at boykotte EM politisk, hvilket betyder, at kulturminister Uffe Elbæk (R) drager til Ukraine.
- De fleste er enige om, at man gør klogest i - og lægger mest pres på Ukraine - ved at afvente at tage en beslutning. Jeg har lidt svært ved at forstå dem, som siger, at det skal vi gøre meget hurtigt, siger hun.
Helle Thorning-Schmidt støtter en tostrenget strategi: At lægge maksimalt pres på Ukraines regime ved at afvente beslutningen samt at undlade at blande sport og politik:
- Vi har i øjeblikket planlagt, at vores kulturminister skal deltage for at støtte det danske landshold, siger hun.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde