Donald Trump angriber og øger presset på medier med stribe af søgsmål

Donald Trump lægger ikke skjul på sin afsky for medierne.

Allerede på sit første pressemøde, efter at han i november blev valgt til USA's næste præsident, lovede Trump, at han vil rette op på den "korrupte" amerikanske presse.

Før han indtager Det Hvide Hus til januar, er han begyndt at vise, hvordan han vil føre det ud i livet.

Trump har rejst en række af søgsmål mod aviser og medier, som blandt medier og mediefolk rejser en frygt for, at det er tidlige tegn på en taktik med øget intimidering.

Seneste eksempel kom frem mandag. Her sagsøgte Trump valganalytikeren Ann Selzer og avisen Des Moines Register.

Årsagen var en opsigtsvækkende meningsmåling bragt i Des Moines Register fra delstaten Iowa kort før valget.

I den forudså Ann Selzer, at Harris ville vinde i delstaten, hvor forventningen ellers generelt var en sikker Trump-sejr.

Trump endte med at vinde Iowa i sikker stil og mener, at Ann Selzer, som han kalder en "virkelig god analytiker", offentliggjorde målingen mod bedre vidende.

Søgsmålet kom, kort tid efter at mediet ABC indgik et forlig med Trump på 15 millioner dollar - knap 107 millioner kroner - i en sag om bagvaskelse.

Årsagen var, at en nyhedsoplæser gentagne gange på direkte tv sagde, at Trump var fundet skyldig i voldtægt. Det var forkert. Trump var fundet skyldig i seksuelt overgreb.

Ansatte i ABC har til andre amerikanske medier brokket sig over, at kanalen indgik forlig. De frygter, at det kan danne præcedens for, at medier bukker under for presset fra Trump.

Trumps advokater er også gået efter den berømte journalist Bob Woodward, som har offentliggjort lydoptagelser med Trump.

Ifølge Trump måtte Woodward anvende optagelserne til journalistik brug, men ikke dele lydfilerne.

Derudover er mediet CBS blevet sagsøgt af Trump, som hævder, at kanalen under valgkampen bragte et Kamala Harris-interview, der var blevet redigeret til fordel for den demokratiske kandidat.

Selv hvis Trump taber sagerne, har hans vilje til at sagsøge medier en "uhyggelig effekt". Det siger Melissa Camacho, professor i kommunikation ved San Francisco State University i Californien.

- Der sker det, at medier begynder at praktisere en form for selvcensur, siger hun til AFP.

Søgsmålene kan presse medier til en mindre kritisk dækning af Trump, vurderer Khadija Costley White, lektor i journalistik og mediestudier ved Rutgers University i New Jersey.

- Hvis han får indrømmelser som med ABC-forliget, får sine fjender til at give efter, eller skræmmer pressen til kun at give ham favorabel dækning, er det alle sejre for ham, siger White.

Trump kan også bekæmpe pressen med andre værktøjer end søgsmål.

Under hans første præsidentperiode gik der mere end 300 dage uden en officiel mediebriefing af pressesekretæren i Det Hvide Hus. Dermed fik pressen svære kår for dækningen af præsidenten.

Hvis Trumps administration denne gang afholder hyppige pressemøder, så kan han vælge at fjerne de pressepladser, som på forhånd er reserveret til medier som NBC, CBS, CNN og New York Times.

De anses alle for Trump-kritiske, men er samtidig nogle af de største medier i USA.

/ritzau/AFP