Donald Trump beder Højesteret om juridisk immunitet
Donald Trump mener ikke, at han kan blive retsforfulgt for sine handlinger, mens han var præsident. (Arkivfoto). Foto: Julia Nikhinson/Ritzau Scanpix
Donald Trump er tiltalt for at forsøge at omstøde valget i 2020, som han tabte til præsident Joe Biden.
Donald Trump har mandag bedt Højesteret om at sætte en kendelse om retsforfølgelsen af den tidligere amerikanske præsident i bero.
Anmodningen kommer, efter at en appeldomstol i Washington D.C. 6. februar afviste, at Trump har juridisk immunitet i forbindelse med en sag om hans angivelige forsøg på at omstøde resultatet af valget i 2020.
Trumps argument er, at "præsidentskabet vil ophøre med at eksistere, som vi kender det," uden juridisk immunitet.
I et brev til dommerne i Højesteret lyder det fra Trumps advokater, at den forestående retssag vil ødelægge hans mulighed for at føre valgkamp mod sin formodentlige modkandidat, den demokratiske præsident Joe Biden.
Trump er i sagen tiltalt for at forsøge at omstøde valget i 2020, som han tabte til netop Biden.
Selv mener Trump ikke, at han kan blive retsforfulgt for sine handlinger, mens han var præsident. Det kræver, mener Trump, at han først bliver dømt af en rigsret og i Kongressen.
- Truslen om retsforfølgelse kommer til at blive en politisk knippel, som man kan bruge til at påvirke præsidentens mest følsomme og vigtige beslutninger, lyder det fra Trumps advokater.
Imidlertid mener anklagerne fra USA's justitsministerium, at Trump på tidspunktet for de påståede lovbrud agerede som politisk kandidat og ikke præsident.
Sagen udspringer af hændelserne 6. januar 2021, det såkaldte stormløb på Kongressen.
Trump anklages for at have opfordret sine tilhængere til at storme Kongressen for at presse de folkevalgte til ikke at godkende Bidens valgsejr, hvilket normalt er en begivenhedsløs og administrativ procedure.
Trump er favorit til at blive Republikanernes præsidentkandidat, men partiets endelige valg bliver først afgjort senere på året.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker