Det fortæller han journalister, rapporterer CNN.
Det er en stor skuffelse for Romneys nærmeste udfordrer, Newt Gingrich, som havde ventet, at Trump ville støtte hans meget konservative dagsorden.
Trump har ifølge CNN fortalt journalister, at han ikke vil stille op som uafhængig kandidat ved præsidentvalget, hvis Det Republikanske Parti gør Romney til præsident Barack Obamas udfordrer.
Trump afleverede sit budskab i staten Nevada, hvor de republikanske kandidater lørdag dyster ved vælgermødeafstemninger (caucus, red).
Romney sikrede sig tirsdag en komfortabel sejr ved primærvalget i Florida over Gingrich, og han er storfavorit til at sikre sig den endelige nominering.
Trump kørte hårdt på sidste forår og lod alle i Det Republikanske Parti forstå, at han var den rigtige mand til at udfodre Obama.
Han genoplivede blandt andet en gammel debat om, at Obama i virkeligheden ikke er amerikaner.
Det fik præsidenten til at offentliggøre sin fødselsregistrering fra et hospital i Hawaii, og siden er den debat døet ud. Obamas mor var hvid og stammede fra midtvesten, mens hans sorte far kom fra Kenya.
Trump er ud over sin ekstravagante adfærd som forretningsmand kendt for at være vært for et reality-program på tv, hvor han spiller direktør i et virksomhedsspil og gerne ender med "you're fired" - du er fyret.
Politiske kommentatorer tvivler på, at Trumps støtte til Romney vil flytte mange stemmer.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde