Donorkonference samler penge til krig i Mali
En international donorkonference, som skal skaffe midler og soldater til en militær operation mod de islamistiske oprørere i Mali, er tirsdag formiddag indledt i Ethiopiens hovedstad, Addis Abeba.
- Hele verden er samlet her, og det er godt for Mali, lyder det fra landets udenrigsminister, Tieman Coulibaly.
Ud over ledere og embedsmænd fra fra Afrika deltager repræsentanter for FN, EU, Japan og USA i konferencen.
Mødet er indledt dagen efter, at en fransk-ledet styrke i Mali erobrede byen Timbuktu fra de islamistiske oprørere.
Islamisterne har i snart et år kontrolleret det nordlige Mali.
- Vi kender alle til alvoren i krisen. Det er en situation, som fordrer et hurtigt og effektivt internationalt svar, for det er en trussel mod Mali, regionen, kontinentet og længere væk, siger Nkosazana Dlamini-Zuma fra Den Afrikanske Union.
Det er Den Afrikanske Unions skøn, at den afrikanske styrke (Afisma), som skal indsættes i Mali, vil koste 460 millioner dollar (godt 2,5 milliarder kroner).
Heraf regner Den Afrikanske Union at bidrage med 50 millioner dollar.
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, slog forud for donorkonferencen fast, at det er "moralsk bydende", at hele det internationale samfund bidrager med støtte til aktionen i Mali.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde