DR Congo udpeger landets første kvindelige premierminister
Judith Suminwa, der har været planlægningsminister, er udpeget som premierminister i DR Congo.
Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) har mandag fået sin første kvindelige premierminister.
Judith Suminwa kommer fra posten som planlægningsminister, men er altså blevet udnævnt til at være premierminister.
Det skriver Reuters.
- Jeg er klar over, hvilket ansvar dette indebærer.
- Vi vil arbejde for fred og for landets udvikling, sagde hun på nationalt tv.
Myndighederne i DR Congo står overfor en række udfordringer. Det gælder blandt andet en forværret konflikt og humanitær krise i de østlige regioner i landet samt forvaltningen af landets betydelige mineralrigdom.
I december genvandt Felix Tshisekedi sin anden periode som det afrikanske lands præsident.
I sin første periode lovede præsidenten at udrydde korruption, genopbygge økonomien og dæmme op for utrygheden i Øst-Congo.
Men spørger man kritikere, så er ingen af delene lykkedes, skriver Reuters.
Der var præsidentvalg den 20. december, og Tshisekedi vandt med omkring 73 procent af stemmerne endnu en periode på fem år som præsident.
Der var dog kritik af forløbet af valget, hvor der ifølge oppositionen blev fusket.
En gruppe af oppositionens præsidentkandidater opfordrede deres tilhængere til at gå på gaderne og protestere efter offentliggørelse af delresultater fra valget, der også omfattede parlamentsvalg og lokalvalg.
- Vi afviser kategorisk disse forfalskede valg og resultaterne, lød det fra præsidentkandidaterne i en fælles erklæring.
De krævede desuden nyvalg.
Stemmeprocenten lå på godt 43 procent.
DR Congo har ifølge statistiksiden Worldometer omkring 104,7 millioner indbyggere.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet