Drabsanklaget Sjakalen: Jeg var revolutionær
Venezuelaneren "Carlos" er igen stillet for retten i Frankrig for et bombeangreb mod apotek i Paris i 1974.
Carlos - Sjakalen, som engang var en af verdens mest eftersøgte mænd, kaldte sig selv en "professionel revolutionær", da han mandag blev stillet for retten for et granatangreb i Paris for over 40 år siden.
To mennesker blev dræbt ved angrebet, der skete den 15. september i 1974. 34 mennesker blev såret ved angrebet.
Den 67-årige Ramirez nægter, at han var involveret i angrebet, I retten sagde han, at han var 17 år gammel "plus minus 50 år".
Han smilede ubekymret, da han blev ført ind i retssalen iført en jakke.
I en længere monolog til retten tale Ramirez dels om Israels og Frankrigs efterretningstjenester. Dommeren bad den tiltalte om at give kortere svar i retssalen.
Ramirez, som bar en sort jakke og metalindfattede briller, var under retsmødet lukket inde i en glasboks, hvor der kun var en åbning til at tale gennem.
I 1970'erne og 1980'erne var den militante marxist for nogle et symbol på den kolde krigs antiimperialisme, mens han for andre var samfundets fjende nummer et.
Sjakalen afsoner i forvejen flere livstidsdomme i et fransk fængsel for drab på i alt 83 mennesker.
Han er ikke tidligere blevet dømt for angrebet i 1974 mod et apotek.
Venezuelanske Carlos, hvis fødenavn er Ilich Ramírez Sánchez, blev i juni 2013 idømt livsvarigt fængsel for en stribe af bombeattentater i Frankrig for over 30 år siden. Dermed blev en tidligere dom over Carlos stadfæstet.
Sjakalen har i interviews fortalt, at han stod bag eller var involveret i en lang række andre angreb, hvori flere hundrede mennesker blev dræbt. Efter flere år på flugt blev han i 1994 anholdt i Sudan og udleveret til Frankrig.
I 1997 blev Carlos idømt livsvarigt fængsel for drab i Paris i 1975 på de to politifolk og et tidligere medlem af PFLP, der var begyndt at samarbejde med politiet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde