Drabsbølge fortsætter i Malmø: 44-årig er seneste offer
Politiet i Malmø har hænderne fulde med drab og skudepisoder. Natten til søndag er en mand blevet knivdræbt. Arkivfoto Foto: Polfoto/Rasmussen Per
Polfoto/Rasmussen Per
Tre personer er blevet dræbt af skud eller knivstik i den sydsvenske by i årets første måned.
Der har natten til søndag været endnu et drab i Malmø. Det er det tredje i januar.
Offeret er en mand på 44 år, som er dræbt af knivstik.
Politiet har tilbageholdt fire personer, men der er ikke rejst sigtelser i sagen, skriver nyhedsbureauet TT.
En bølge af drab, skudepisoder og overfald har hærget den sydsvenske by de seneste år.
Siden begyndelsen af januar 2016 er 13 mennesker blevet dræbt i Malmø.
For godt to uger siden blev 16-årig dreng dræbt af skud i den berygtede bydel Rosengård.
Og tre dage inde i det nye år blev en 22-årig mand dræbt af skud i bydelen Fosie.
Tidligere samme døgn blev en 18-årig kvinde såret af skud i Rosengård, og 6. januar blev en mand i 30-års alderen såret af skud i en lejlighed i området Persborg.
Region Syds nye politichef, Klas Friberg, betegnede i forbindelse med de hændelser situationen i Malmø som alvorlig.
- Det er jo en alvorlig situation i Malmø, når det gælder bandekriminalitet og dødelig vold. Der er alt for mange unge mænd, som er blevet slået ihjel her, sagde han ifølge TT.
Efter drabet på den 16-årige dreng 12. januar opfordrede lokalpolitikere Sveriges indenrigsminister, Anders Ygeman (S), til at komme til Malmø for at diskutere den omfattende kriminalitet i byen.
Malmø ønsker desuden også at få placeret en politiskole i byen, har News Øresund tidligere skrevet.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde