Drabsmand fra Fort Hood vil dømmes til døden
Den muslimske officer i den amerikanske hær, som er anklaget for at dræbe 13 soldaterkammerater på basen Fort Hood, søger med vilje at blive dødsdømt ved en militærdomstol.
Det siger hans assisterende forsvarsadvokat, Kris Poppe.
Poppe opfordrede de militære dommere til enten at forhindre, at major Nidal Hassan fører sit eget forsvar, eller at tillade de udpegede forsvarsadvokater til at trække sig ud af sagen.
- Det er kommet til at stå klart, at hans mål er at fjerne forhindringer for dødsstraf, fortalte Poppe domstolen på anden dag af retssagen
Det fik Hasan til at bryde ind i advokatens talestrøm og sige, at "dette er en drejning af kendsgerningerne".
Han bedyrede, at han ikke forsøger at gøre sig selv til martyr.
Dommeren, oberst Tara Osborn, afbrød retsmødet for at tale med Hasan under fire øjne.
Samtidig meddelte dommeren, at retsmødet ikke vil blive genoptaget resten af dagen.
Hasan, der var psykolog i hæren og stod for at skulle sendes til Afghanistan, åbnede i 2009 ild på militærbasen Fort Hood i Texas. 13 soldater mistede livet.
Han har gentagne gange forsøgt at erklære sig skyldig i drabene.
Men amerikansk militærlov forbyder Hasan i at erklære sig skyldig i forbrydelser, der kan give dødsstraf.
Det er for at give ham mulighed for at overbevise domstolen om, at hans handlinger ikke skal ende med dødsstraf.
Hasan siger, at han skød de amerikanske soldater for at forsvare muslimer i Afghanistan mod en "ulovlig" krig.
Han ser sig selv som en hellig kriger, der skal forsvare islam.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned