Drabsmand pågrebet efter fire timers nervekrig i Las Vegas
Efter skyderiet var politiets forhandlere og specialstyrker til stede bag ved den bus, hvor gerningsmanden havde forskanset sig. Foto: AP/John Locher
AP/John Locher
Gerningsmand overgav sig efter fire timers forhandling i en bus i den amerikanske spilleby Las Vegas.
En gerningsmand, der lørdag formiddag lokal tid dræbte en person og sårede en anden i den amerikanske kasinoby Las Vegas, har overgivet sig til politiet.
Det sker efter fire timers forhandlinger mellem parterne, hvor gerningsmanden havde forskanset sig i en bus.
Det siger talsmand for politiet i Las Vegas Larry Hadfield ifølge CNN.
Han oplyser desuden, at den anden person, som blev ramt under skyderiet, kun har mindre skader.
Politiet giver ingen informationer om hverken gerningsmanden eller ofrene.
En del af spillebyens mest berømte gade, The Strip, var spærret af i flere timer lørdag.
Efter skyderiet tilkaldte politiet et hold af forhandlere og specialstyrker, der tog plads rundt om den bus, hvor gerningsmanden sad alene.
De kommunikerede med gerningsmanden via megafoner, skriver nyhedsbureauet AFP.
Efter fire timer overgav gerningsmanden sig til politiet på fredelig vis.
Skyderiet forinden fandt ifølge Larry Hadfield sted i samme bus, da den var tæt på hotellet Cosmopolitan, sagde han tidligere på dagen til USA Today.
Episoden er ikke på nogen måde terrorrelateret, oplyser Hadfield.
Der er heller ingen beviser for, at skyderiet har nogen relation til et røveri, der tidligere på dagen fandt sted i det prominente Bellagio-hotel, som også ligger på The Strip.
Her bar tre røvere dyremasker, da de med mukkerter bankede sig vej ind i en af hotellets smykkebutikker.
Indledningsvis blev de to episoder kædet sammen i medier, men ifølge politiet har de altså ingen sammenhæng.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned