Dræbertornado hærger i Bangladesh
En tornado har fredag aften trukket et spor af død og ødelæggelse gennem talrige landsbyer, der ligger sydøst for Bangladeshs hovedstad, Dhaka.
Mindst 20 mennesker er omkommet, og dødstallet frygtes at stige markant. Flere end 300 mennesker blev kvæstet af den roterende hvirvelsky, som rev træer op med rode, flåede tage af huse og kastede elmaster og køretøjer op i luften.
Flere end 500 boliger er beskadiget på grund af den hærgende tornado.
- Den har ødelagt alt, jeg har. Der er intet tilbage, siger landsbyboeren Mohammad Nizam til nyhedsbureauet Reuters.
Blandt de ødelagte bygninger finder man også et fængsel, som kollapsede delvist i det voldsomme vejr, der også kostede en vagt livet. Men fængslet siger, at alle fangerne fortsat sidder bag lås og slå.
Det tornadoramte område hedder Brahmanbaria og ligger mere end 100 kilometer sydøst for Dhaka.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde