Dræbt filmfotograf mindet: Hun var elsket og talentfuld
Den 42-årige filmfotograf Halyna Hutchins blev torsdag skudt og dræbt under optagelserne til westernfilmen "Rust". Lørdag blev der afholdt mindehøjtidelighed. Foto: Jae C. Hong/AP/Ritzau Scanpix/Ritzau ScanpixJae C. Hong/AP/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
I weekenden blev der afholdt mindehøjtidelighed for Halyna Hutchins, der blev skudt og dræbt på et filmset.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Hundredvis af mennesker var i weekenden samlet i den amerikanske by Albuquerque for at mindes den afdøde filmfotograf Halyna Hutchins.
Hun blev torsdag skudt og dræbt på et filmset i Santa Fe i delstaten New Mexico, hvor Alberquerque ligger, under optagelserne til westernfilmen "Rust".
- Jeg var virkelig heldig med at komme til at arbejde med hende, sagde Lane Luper, der også er en del af holdet bag filmen, til de fremmødte ved lørdagens mindehøjtidelighed, ifølge det amerikanske medie Deadline.
- Fordi kvinden, jeg mødte, var en af de mest talentfulde og rare kunstnere at arbejde sammen med. Hun ville finde på ting, som jeg aldrig nogensinde kunne finde på.
Det var den 63-årige Hollywood-stjerne Alec Baldwin, der skød og dræbte den 42-årige filmfotograf i en ulykke med en rekvisitpistol under optagelserne til "Rust". Baldwin er filmens producer og hovedrolleindehaver.
Annonce
Filminstruktør Joel Souza blev også ramt og såret på settet.
Der var tidligere blevet klaget over våbensikkerheden på filmsettet. Det har flere unavngivne kilder oplyst til avisen Los Angeles Times.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters holdt nogle af de fremmødte til mindehøjtideligheden skilte med teksten "Safety on Set" - sikkerhed på settet.
Begivenheden blev afholdt af organisationen International Cinematographers Guild, der repræsenterer folk indenfor film- og tv-branchen såsom filmfotografer.
Blandt talerne var organisationens præsident, John Lindley.
- Hun var mor, kone og en dygtig filmfotograf, sagde Lindley ifølge Deadline.
- Hun var elsket, talentfuld, respekteret og kærlig.
Ifølge eget udsagn fik Lindley aldrig mødt Halyna Hutchins. Men i dagene efter hendes død har han gennem alt det, han har læst og hørt fra dem, som kendte Hutchins, udviklet "et fair billede" af, hvem hun var.
Politiet er fortsat i gang med efterforskningen, som Alec Baldwin samarbejder med politiet om. Han har sagt, at han er chokeret og knust efter den "tragiske ulykke".
Fotos i amerikanske medier søndag viste skuespilleren, der omfavner filmfotografens enkemand og parrets niårige søn.
Annonce
Ingen er endnu blevet sigtet i forbindelse med ulykken.
Lørdagens mindehøjtidelighed blev afholdt af International Cinematographers Guild, der blandt andre repræsenterer filmfotografer. Foto: Andres Leighton/AP/Ritzau Scanpix/Ritzau ScanpixAndres Leighton/AP/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Ved en mindehøjtidelighed i lørdags blev den afdøde filmfotograf Halyna Hutchins æret. Foto: Kevin Mohatt/Reuters/Ritzau Scanpix/ReutersKevin Mohatt/Reuters/Ritzau Scanpix/Reuters
Seneste artikler
Narkohund fik færten af lommen
13-årige Filuca fra Lolland til tops ved stort internationalt stævne
Tyve og ubehagelige typer i butikkerne: Netto tilbyder psykologhjælp til ansatte
Inviterer til stor åbning af historisk bygning
Mobning i byrådet: - Jeg kan godt genkende tonen
Mest læste artikler
Meget vand på kørebane spærrer spor
Brand lukker kendt grillbar indtil videre
Vanvidstur på ATV endte brat: Kørte direkte ind i politibil
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
Truet med bat og skudt i benet