Draghi: Hurtig vaccinering skal trække Italien ud af krisen
En mand, der er ved at blive vaccineret, kigger ud fra en af båsene i det midlertidige vaccinecenter, Italien har oprettet i Fiumicino-lufthavnen i Rom. Mandag har Italien rundet 100.000 døde med corona i løbet af det års tid, krisen har varet., Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters
Guglielmo Mangiapane/Reuters
Mens Italien som det syvende land i verden nu har rundet 100.000 coronadødsfald, ser Draghi lys forude.
Italiens regering vil "på betydelig vis optrappe" indsatsen for at få vaccineret italienerne i de kommende dage og få landet hevet ud af coronakrisen.
Det siger den italienske premierminister, Mario Draghi, i en tale mandag.
Talen blev holdt, umiddelbart inden at Italiens sundhedsministerium kunne meddele, at 100.000 italienere nu er døde med coronasmitte. Italien er det syvende land i verden, der har rundet den tragiske milepæl.
- Vores opgave - og jeg taler om alle institutioner - er at beskytte italienernes liv på alle tænkelige måder og at kunne sørge for, at vi kan vende tilbage til det normale hurtigst muligt. Hvert et liv tæller, understreger Draghi.
Lige nu er situationen i forværring og smittetallet stigende. Men ikke desto mindre er man ved at kunne se lys for enden af tunnelen, mener premierministeren.
- Pandemien er ikke slut endnu, men med acceleration i vaccineplanen er udgangen ikke langt væk, siger han.
Mandagens tale er den første større tale, siden den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank tiltrådte som premierminister i februar.
Han har sagt, at han vil have fokus på at få vaccinerne hurtigere ud til befolkningen og lægge pres på medicinalselskaberne for at få dem til at levere det aftalte.
Af Italiens omkring 60 millioner indbyggere har 1,65 millioner modtaget de anbefalede to vaccinedoser.
Draghi holdt sin tale i forbindelse med kvindernes internationale kampdag. Den kom i lige så høj grad til at handle om den coronakrise, som Italien har været hårdt ramt af i det seneste år.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde