DRCongo erklærer ebolaudbrud overstået
En congolesisk sundhedsarbejder instruerer lokale indbyggere i at vaske hænder som forebyggende tiltag i kampen mod ebola i Mbandaka i Den Demokratiske Republik Congo. Foto: Kenny Katombe/arkiv/Reuters
Kenny Katombe/arkiv/Reuters
Myndigheder har sat hurtigt ind over for ebolaudbrud i DRCongo, der har kostet mindst 33 liv på tre måneder.
Ebola-udbruddet, der menes at have kostet 33 mennesker livet i Den Demokratiske Republik Congo, er overstået.
Det meddeler landets sundhedsminister i en udtalelse tirsdag.
- Efter en observationsperiode på 42 dage uden nogen nye tilfælde erklærer vi herved, at udbruddet af den smitsomme sygdom ebola er overstået, hedder det i en erklæringen fra sundhedsministeren, Oly Ilunga Kalenga.
Både Verdenssundhedsorganisationen WHO og myndigheder i DRCongo satte hurtigt ind over for ebolaudbruddet. Det blev først opdaget i den nordvestlige del af landet i april.
Blandt andet blev omkring 3300 mennesker vaccineret mod den dødelige virus.
Vaccinationerne var med til at inddæmme smitten, også da den nåede frem til havnebyen Mbandaka med 1,5 millioner indbyggere.
Herfra er der forbindelse både med fly og båd til DRCongos hovedstad, Kinshasa. Det gav en markant forhøjet risiko for, at smitten kunne sprede sig til hovedstaden.
Ebola forårsager blandt andet høj feber og opkast. Det spredes gennem direkte kontakt med kropsvæsker.
I 2014 kostede et større udbrud i det vestlige Afrika mindst 11.300 mennesker livet i Liberia, Guinea og Sierra Leone.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker