Et vaskeægte mirakel har mandag fundet sted i den newzealandske by Manukau.
Her faldt en 15-årig dreng ud fra sin families lejlighed på den øverste 16. etage i et lejlighedskompleks. Drengen styrtede herefter næsten 50 meter ned og røg igennem taget på et parkeringshus, inden han ramte et betongulv.
Ikke desto mindre slipper han uden varige mén, fortæller bestyreren af bebyggelsen, Jason Epps-Eades.
- Han vil få det fint. Det er helt utroligt, at han overlevede, siger Epps-Eades til avisen New Zealand Herald.
Drengen slap fra faldet med et brækket håndled og ribben samt visse indre skader. Det er imidlertid ikke værre, end han forventes at forlade hospitalet senere på ugen.
Det er givetvis parkeringshusets tag, der har reddet hans liv. Jason Epps-Eades fortæller således, at det har dæmpet faldet, at han røg igennem taget.
En specialist i intensiv behandling fremhæver desuden, at drengens overlevelse kan forklares med, at han ikke faldt med hovedet først. Eksperten slår samtidig fast, at det er sjældent, at man overlever fald fra flere end fem etager.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned