Drenge dræbt af ny anti-fodbold bombe i Bagdad
Et bombeangreb rettet mod en fodboldbane har søndag dræbt ni personer - størstedelen af dem var unge drenge under 16 år, skriver nyhedsbureauet AFP.
Ud over de ni omkomne, sårede angrebet, som fandt sted i kvarteret Nahrawan i den sydøstlige del af byen, yderligere 25 personer.
Angrebet er blot det seneste i rækken mod irakere, der enten spiller fodbold selv eller som ser fodboldkampe fra tribunen eller på fjernsynet.
Det er usikkert, hvorfor fodboldentusiasterne er blevet mål for bombeangreb.
I den fodboldglade nation følger mange irakere ikke kun deres eget landshold, men ofte også konkurrerende nationers kampe og de store klubturneringer.
Efter søndagens angreb mod fodboldbanen i Bagdad har mere end 50 mennesker mistet livet i mindst 10 bombeangreb mod fodboldentusiaster. Angrebene har primært ramt selve Bagdad og omkringliggende byer, men det nordlige Irak har også været ramt.
Ud over søndagens bombeangreb blev Irak også lørdag ramt af to bomber rettet mod fodboldspillere og tilskuere. Den ene bombe dræbte tre fodboldspillere i byen Muqdadiya nordøst for Bagdad, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Samtidig dræbte den anden bombe fire unge mænd, der sad på en café og så en ungdomslandskamp mellem Irak og Chile på fjernsynet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde