Drenge kom til Norge under lastbilanhænger fra Hirtshals
Da færge kom i land i Bergen, krøb tre nordafrikanske teenagere ud fra deres gemmested under en lastbil.
Tre unge mænd er søndag kommet til den norske by Bergen, efter at de skjulte sig under en lastbilanhænger, der var med færgen fra Hirtshals i Vendsyssel.
De tre personer er ifølge Bergensavisen fra det nordlige Afrika, og de kravlede frem under en rutinekontrol af de køretøjer, der var om bord MS Bergensfjord.
- De tre blev taget med ind til politistationen i Bergen. Det blev besluttet, at de skulle sendes til Oslo, hvor der bliver taget hånd om dem, siger indsatsleder Arve Samsonsen fra Hordaland politidistrikt til NTB.
De tre unge ankom til Norge uden ID-papirer, men det vurderes, at de er i underkanten af 18 år. Selv fortæller de, at de er 16 og 17 år.
De er rejst gennem blandt andet Sverige og Danmark for at komme til Norge, har de fortalt til Bergensavisen.
De har forklaret, at de har forladt deres hjemland i jagten på et bedre liv. Det forventes, at de nu vil søge om asyl i Norge.
Nordjyllands Politi oplyser til Ritzau, at det ikke er bekendt med sagen.
Over 16.000 flygtninge og migranter er de seneste tre uger kommet til Danmark, men ifølge Rigspolitiet bruger langt de fleste blot Danmark som transitland.
Således søger cirka 100 om dagen asyl i Danmark, mens cirka 800 vurderes at komme ind over grænsen hver dag.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker