Drenge over Middelhavet alene

Spansk politi samlede tirsdag seks nordafrikanske drenge uden voksne ledsagere op, da de forsøgte at komme illegalt ind i Spanien. Drengene, hvoraf de dem var 10-11 år, mens den sjette var 16, havde krydset Middelhavet i en tre meter lang gummibåd.

De blev fundet af politiet nær byen Tarifa i det sydlige Spanien. De menes at være kommet fra Marokko.

Snesevis af både kommer til Spanien fra Afrika hvert år med illegale indvandrere, som håber på en ny tilværelse i Europa. Men det er første gang, at der er kommet et fartøj med kun børn om bord.

Myndighederne frygter, at mange af de tusindvis af afrikanere, der begiver sig ud på den farefulde rejse mod Spanien, dør undervejs.

/ritzau/

Båd med drenge fra Marokko samlet op af spansk politi.

Offentliggjort Sidst opdateret