Drømmen om tredje periode for Trump er et hårdt møde med virkeligheden
Donald Trump nyder tydeligvis at være USA's præsident. Billedet er fra den 20. januar, da han var taget i ed. Han kaster kuglepenne, han har brugt til at underskrive dekreter, ud til sine tilhængere. Foto: Matt Rourke/Ritzau ScanpixMatt Rourke/Ritzau Scanpix
Trump kommer jævnligt med antydninger af at tage en tredje periode som amerikansk præsident. Det forbyder forfatningen, men tanken rører sig hos republikanerne.
Ritzau RitzauFrank Jørgensen, Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Alle ved, at i USA sidder en præsident i højest to perioder.
Så får man sit eget bibliotek, skriver erindringer og tjener gode penge på at holde foredrag.
Det er en praksis, som den nuværende præsident, Donald Trump, måske vil udfordre. Kredsen om ham antyder jævnligt, at Trump ikke stopper med to perioder.
Forfatningen begrænser godt nok en præsident til netop to perioder, men Trump er anderledes.
Han var præsident fra 2017 til 2021 og tiltrådte her den 20. januar i år til sin anden periode.
Annonce
- Skal jeg stille op igen, spurgte han ved et møde for nogle af sine tilhængere i Det Hvide Hus i sidste uge, skriver CNN.
I slutningen af januar var han i Nevada til vælgermøde.
- Det vil være mit livs største ære at tjene ikke en, men to eller tre eller fire gange, sagde han.
Senere sagde han:
- Nej, det bliver kun to gange. I de næste fire år vil jeg ikke hvile.
Onsdag rapporterede NBC, at der på den nylige konservative CPAC-konference blev gjort reklame for en kampagne - "Third Term Project" - Projekt Tredje Periode.
- For Trump 2028 - og videre, lød et slagord.
Shane Trejo, en af personerne bag kampagnen, sagde, at målet er at sikre støtte til et forslag om en forfatningsændring, så en præsident kan sidde i tre perioder.
Sådan et forslag introducerede den republikanske kongresmand Andy Ogles i januar.
Annonce
En ting er drømme og planer, men der er også en virkelighed. Den ser svær ud for Trump version tre.
Magasinet Politico har nævnt fire muligheder for at side i tre perioder. Ritzau har spurgt professor Jørn Brøndal, leder af Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, om de har nogen gang på jord.
Læs mere her:
* Skrotte forfatningens 22. tilføjelse:
Den siger, at man ikke kan sidde i embedet i mere end to perioder.
Hvis den skal ophæves, skal både to tredjedele af Senatet og to tredjedele af Repræsentanternes Hus sige ja.
Man skal aldrig sige aldrig. Men hvis Donald Trump har tanker om at fortsætte i præsidentembedet, når hans anden periode udløber, ser vejen frem mod det mål svær ud. Billedet er fra den 25. februar på hans kontor. Foto: Evelyn Hockstein/Reuters
Tre fjerdedele af de 51 delstater skal også sige ja.
- Det er umuligt. Demokraterne sidder på næsten halvdelen af medlemmerne i de to forsamlinger. Det kan ikke lade sig gøre i det polariserede USA, siger Brøndal.
Der er ikke noget, der tyder på, at der kommer en afgørende ændring ved midtvejsvalget i 2026.
* Stille op som vicepræsident:
Annonce
Trump kan stille op som vicepræsident for en præsidentkandidat. Præsidenten kan gå af og give plads for vicepræsident Trump.
- Det tror jeg heller ikke på, siger Brøndal.
- Det vil være åbenlyst for alle, at det er et trick for at gøre Trump til præsident.
Trump har vendt op og ned på Det Hvide Hus, når det gælder adgang for medier og dermed offentligheden. Hans forgænger, Joe Biden, var langt mere tilbageholdende og privat om dagligdagen i præsidentboligen. Men Trump inviterer næsten dagligt pressen med ind på kontoret Billedet er fra den 25. februar. Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix
- Lige nu er han fyldt med energi og rider på en bølge. Ved slutningen af sin periode vil han være over 82 og den ældst siddende præsident nogensinde. Måske har han ikke samme energi. Jeg tror ikke på det.
* Får lov til at stille op af højesteret:
Republikanere kan genopstille ham trods forfatningen.
- Højesteretten vil få svært ved at sætte sig ud over forfatningen. Den siger klart, at ingen præsident kan sidde i mere end to perioder, understreger Brøndal.
* Trump kan nægte at gå af:
Trump kan nægte at flytte. Han bliver i Det Hvide Hus og opfører sig som præsident og øverstkommanderende for de væbnede styrker.
Han tager magten ved et kup.
Annonce
Franklin D. Roosevelt sidder her i midten under Jalta-konferencen den 4. februar 1945. Til venstre er det den britiske premierminister, Winston Churchill, til højre Josef Stalin, Sovjetunionens diktator. Roosevelt havde dengang netop indledt sin fjerde periode som USA's præsident efter at have vundet valget i november 1944. Havde han siddet perioden ud, ville han have været USA's præsident i 16 år. Men han døde i en alder af 63 den 12. april. Han sad alligevel i over 12 år - den hidtil længst siddende amerikanske præsident. (Arkivfoto). Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
- Det er i øjeblikket bekymrende, hvad Trump-administrationen foretager sig med udskiftning af embedsmænd, så der ansættes Trump-loyale, offentlige embedsmænd, siger Brøndal.
- Han synes tydeligvis om et autokratisk styre.
Men professoren påpeger, at Trump heller ikke ville gå af efter valgnederlaget i 2020. Men det blev han nødt til.
- Det kan ikke udelukkes, at han igen kan blive svær at få til at gå af.
/ritzau/
Den 22. tilføjelse til USA's forfatning
* USA's forfatning fastslår, at ingen kan vælges som præsident mere end to gange. Uanset om det er to perioder, som ikke er efter hinanden.
* Punktet står i 22. tilføjelse til forfatningen. Den blev vedtaget på grund af præsident Franklin D. Roosevelt, som sad i 12 år. En "Lex Roosevelt".
* Roosevelt blev valgt for tredje gang den 5. november 1940. Det var ikke sket før. Han vandt en fjerde periode i 1944. Var han ikke død i april 1945, kunne han have siddet i 16 år. Det udløste debat om, hvor længe man kan sidde som præsident.
* De to perioder har rødder hos USA's første præsident, George Washington, der frem til 1797 sad i to perioder. Han afviste at genopstille.
* Mange af hans samtidige så en begrænsning på to perioder som et værn mod den slags tyranni, som den britiske konge havde udvist under kolonitiden.
* Kongressen vedtog den 22. tilføjelse i 1947. Den blev gyldig i 1951, da tilstrækkeligt med delstater også havde vedtaget den.
Kilde: constitutioncenter.org.
/ritzau/
George Washington var en af grundlæggerne af staten USA. Han var også USA's første præsident. Han sad i to perioder fra 1789 til 1797, og siden er det blevet regnet for en fin begrænsning for præsidenter. To perioder - og så en ny præsident. Maleriet af ham hænger i Kongressen. Formanden for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, stod den 3. januar i år og beundrede det store maleri. Foto: Andrew Harnik/Ritzau Scanpix
Jørn Brøndal er professor og leder af Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet. Han siger, at Trump i praksis ikke har mulighed for at fortsætte i en tredje periode som præsident. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Flammer tæt på hus: 70-årig sigtet
Tidlige storkampe venter NFH i ny ligasæson
Mystisk nattebesøg ved byggemarked endte i håndjern
Efter stor indsats: Savnet mand fundet død
De første studenter springer ud: - Det er surrealistisk
Mest læste artikler
Bogø Færgen og motorbåd i sammenstød
Efter stor indsats: Savnet mand fundet død
Udlejer vil sælge til nedrivning
Bordelkontrol førte til anholdelse af 30-årig kvinde
Brand i Nykøbing: Naboer hjalp til fra begge sider af hækken