Droner skal overvåge svensk by efter angreb med fyrværkeri
Politiet i den sydsvenske by Helsingborg indsætter droner med kameraer for at stoppe angreb med fyrværkeri.
Efter to urolige døgn i Helsingborg sætter politiet nu droner ind for at forhindre unge i at beskyde tilfældige borgere i den sydsvenske by med fyrværkeri.
Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.
Både politifolk, almindelige borgere og bygninger i Helsingborg er blevet beskudt med fyrværkeri de seneste dage. Derfor har politiet i byen besluttet at anvende kameraovervågning med hjælp fra droner for at komme uvæsnet til livs.
Politiet i Helsingborg skriver på sin hjemmeside, at unge personer fra det "grove kriminelle miljø", står bag affyringerne af fyrværkeri.
Kameraovervågningen vil vare ved døgnet rundt på offentlige pladser i bydelene Adolfsberg, Närlunda og Planteringen, oplyser politiet.
På Nørrebro i København og i visse omegnskommuner har der i flere af juledagene været tilsvarende hændelser som dem i Helsingborg.
Efter en voldsom torsdag aften hvor grupper af børn og unge affyrede fyrværkeri mod hinanden, busser, taxaer og andre forbipasserende, meldte politiet om en rolig fredag aften på Nørrebro i København.
Lørdag aften blev en 15-årig dreng anholdt, efter at han havde affyret et bomberør mod en civilklædt betjent på Nørrebro.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker