Dronning Margrethe fejrer den længst siddende monark i Sverige
Det er kun få konger og dronninger, der har siddet på tronen i 50 år. Fredag kan kongen af Sverige fejre regeringsjubilæum. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kongen af Sverige har fredag 50-års jubilæum på tronen, og det fejres med det danske kongehus.
Kong Carl XVI Gustaf af Sverige har fredag siddet 50 år på tronen.
Kalenderen er spækket med begivenheder for at fejre regeringsjubilæet allerede fra onsdag og frem til lørdag.
Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.
Onsdag eftermiddag får kongen en officiel gave fra Riksdagen og regeringen, mens der på Stockholms Slot, Kungliga Slottet, er gavemodtagelse og mulighed for at lykønske kongen.
Men det er først fredag, at festlighederne for alvor tager fart.
Her bliver der holdt en taksigelsesgudstjeneste, Te Deum, i slotskirken, mens Stockholms Amfibieregiment vil skyde salut fra Skeppsholmen til ære for kongen.
Om aftenen bliver de 50 år fejret med en jubilæumsbanket på Stockholms Slot, hvor dronning Margrethe, kronprinsparret og eksdronning Anne-Marie vil deltage i festmåltidet.
Den danske kongefamilie vil deltage i en del af festlighederne og være i Sverige torsdag og fredag. De opholder sig på kongeskibet "Dannebrog", oplyser det danske kongehus i en meddelelse.
Dagen efter jubilæumsdagen vil Carl Gustaf og dronning Silvia kører i kortege gennem Stockholms centrum fulgt af 3000 soldater fra hæren og søværnet.
Ifølge det svenske nyhedsbureau vil det kræve en massiv politiindsats, når omkring en halv million personer ventes at gå på gaden.
Carl Gustaf og dronning Margrethe af Danmark kan begge notere sig som de længst siddende monarker i henholdsvis Sverige og Danmark med deres 50 år.
Mens Elizabeth II nåede hele 70 år på tronen i Storbritannien.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker