Dronningens møde med Brasiliens præsident Lula trak ud
Dronning Mary mødtes fredag med den brasilianske præsident, Luiz Inazio Lula da Silva - også bedre kendt som præsident Lula. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Novo Nordisk præsenterede milliardinvestering i Brasilien på præsidentmøde med dronningen og minister.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Dørene ind til dronning Mary og den brasilianske præsident Lula var lukkede længere tid end ventet.
Fredag mødtes dronningen med præsident Luiz Inazio Lula da Silva sammen med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).
Mødet foregik på præsidentpaladset, hvor præsidenten arbejder, i landets hovedstad, Brasilia.
Mødet var bag lukkede døre, men tog længere tid end først planlagt.
Foruden de tre hovedpersoner - dronningen, præsidenten og ministeren - lagde også fabrikschef for Novo Nordisks insulinfabrik i Montes Claros i Brasilien vejen forbi præsidenten.
Annonce
Her annoncerede den dansk-forankrede virksomhed en investering på 864 millioner brasilianske real - svarende til over en milliard danske kroner - i den brasilianske fabrik.
Investeringen skal blandt andet modernisere planteproduktionen og implementere nye bæredygtige projekter.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) sad ved siden af dronning Mary til mødet med Brasiliens præsident Lula. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dronning Mary er på officielt besøg i Brasilien fra 2. til 5. oktober for blandt andet at styrke det dansk-brasilianske samarbejde.
Lars Aagaard er rejst til Brasilien samme dage som dronningen for at sidde med ved G20-forhandlingerne om miljø og klima efter invitation fra G20-formandskabet, Brasilien.
Det er andet år i træk, at Danmark deltager som gæst i de grønne arbejdsgrupper under G20 efter også at have deltaget under indisk formandskab.
I januar i 2023 blev præsident Lula taget i ed som brasiliansk præsident igen, efter at have været væk fra posten i flere år hvor forgængeren Jair Bolsonaro har siddet som præsident.
Med den venstreorienterede præsident Lula tilbage på posten, som han også bestred i to perioder fra 2003 til 2010, kom der igen fokus på blandt andet klimapolitiske visioner.
Heriblandt at stoppe ulovlig afskovning. Det har blandt andet været et tema på dronningens tur til Brasilien, hvor hun de første dage har været i den nordlige del af landet.
Her har hun besøgt områder i den brasilianske del af Amazonskoven, hvor hun med egne øjne kunne se problemerne med ulovlig skovrydning.
I januar i 2023 blev præsident Lula taget i ed som brasiliansk præsident igen, efter at have været væk fra posten i flere år hvor forgængeren Jair Bolsonaro har siddet som præsident. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Danmark har fra i år og over de næste to år afsat samlet 150 millioner kroner til Amazonfonden, der blandt andet arbejder for at reducere skovrydning i den enorme Amazonskov i Sydamerika.
Annonce
Siden Brasilien begyndte at monitorere afskovning i Amazonskoven i 1988, er et areal svarende til størrelsen på Tyrkiet blevet afskovet.
Seneste artikler
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Jimmy hejser flaget: Veteraner kommer på finansloven
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik