Under et møde med Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, udtrykte FNs generalsekretær, Ban Ki-moon, sent fredag "dyb bekymring" over eksistensen af et iransk atomanlæg nummer to.
Det har længe været internationalt kendt, at Iran rådede over ét anlæg til berigelse af uran, men fredag kom det frem, at landet har mindst yderligere ét anlæg. Det fremgår af et brev, som Iran har sendt til Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA).
Vesten frygter, at Iran pønser på at fremstille atomvåben. Selv siger landet, at formålet med anlæggene er at udvikle atomkraft.
Oplysningerne om anlæg nummer to, fik Rusland til også at udtrykke bekymring. Præsident Medvedevs talskvinde, Natalija Timakova, antydede under G20-topmødet i Pittsburgh i USA, at Rusland nu er villig til at overveje sanktioner på linje med USA, Storbritannien og Frankrig.
Heller ikke Kina virker begejstret for de nye oplysninger.
- Vi håber, at Iran vil samarbejde med IAEA, siger en talsmand for det kinesiske udenrigsministerium.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie